Suppleringskursus

Kampagner, der virker

Lær at lave kampagner og bliv hørt, læst og forstået

Forny din kommunikation, og få inspiration til, hvordan arbejdsmiljøorganisationen kan ruske op i hverdagens vaner og påvirke kollegaer til sikker og sund adfærd.

Målgruppe

Kurset henvender sig til arbejdsmiljørepræsentanter, ledere, HR-medarbejdere og andre relevante medarbejdere.

Udbytte

Du lærer, hvordan du planlægger og gennemfører mikrokampagner med simple og virkningsfulde budskaber, der sætter aftryk på din arbejdsplads og giver dig ny energi i kommunikationen med dine kolleger.

Indhold

Du bliver inspireret til nye og mere effektive måder at kommunikere på og får afklaret om kampagner skal skræmme, nugde, være alvorlige eller sjove. Du får tips og tricks til rekvisitter og overraskende indslag, der understøtter kampagnen. Du får viden og konkrete værktøjer til effektiv kommunikation. Du lærer at lægge en årsplan, ramme målgruppen og kommunikere, så du bliver både hørt, læst og forstået.