Målgruppe
Kurset henvender sig til sikkerhedsrepræsentanter og ledere der indgår i en sikkerhedsorganisation på offshoreanlæg, herunder ansatte i produktionen, vedligeholdelses-, konstruktions-, catering- samt wellserviceafdelinger. Kurset er også relevant for ledere og medarbejdere, der ikke indgår i en sikkerhedsgruppe, men som er antaget til et bestemt stykke arbejde (leverandører) samt andre med særlige forpligtelser med arbejdsmiljørettede aktiviteter i offshorebranchen.
Indhold
Vi beskæftiger os med offshorebranchens særlige sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold ved hjælp af eksempler og undervisningsmaterialer med tilknytning til branchen. Et godt samarbejde mellem parterne på arbejdspladsen er grundlaget for et godt sikkerhedsarbejde.
- Hvad er et sikkert og sundt arbejdsmiljø?
- Offshore sikkerhedsloven og regeldannelsen
- Sikkerhedsorganisationen og dens opgaver og roller
- Samarbejdet i sikkerhedsorganisationen
- Forventningsafstemning og konflikthåndtering
- Ansvar, pligter og rettigheder i henhold til loven
- Systematisk problemløsning
- Informationssøgning
- Arbejdsmiljøaktører og samarbejdet med disse, herunder Arbejdstilsynet og rådgivere
- Arbejdspladsvurdering (APV) og typiske arbejdsmiljøbelastninger offshore
- Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB)
- Instruktion og uddannelse
- Effektive møder
- Arbejdstilladelser
- Runderinger
- Fremlæggelse af opgaver
- Psykisk arbejdsmiljø
- Sikkerheds og sundhedsredegørelsen (SSR)
- Risikovurdering i henhold til ALARP-princippet
- Forebyggelse, registrering og anmeldelse af arbejdsskader og nærved ulykker
- Kulturen og dens betydning for arbejdsmiljøet offshore herunder adfærd og holdninger
Kursets afvikling
Kurset varer 22 timer og gennemføres som dagskursus over 3 sammenhængende dage – alle dage kl. 8.15-16.00. Deltagerne skal gennemføre en praktisk opgave før kursusstart.
Kurset bliver gennemført på holdbasis, og deltagerne følges ad fra start til slut. Hvis en deltager bliver nød til at afbryde kursusforløbet, bedes I kontakte os hurtigst muligt. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan deltageren kan afslutte sit kursus på et andet hold.
Det samlede kursusforløb skal være afsluttet senest 5 måneder efter, at deltageren er blevet valgt eller udpeget til sikkerhedsgruppen.
Kursusbevis
Deltagerne får et kursusbevis udleveret, når kurset er afsluttet. Det er et krav, at den enkelte deltager er tilstede alle 22 timer samt udarbejder og fremlægger en praktisk opgave. Vi sender en kopi af kursusbeviset til arbejdsgivere, der bør opbevare det. Arbejdstilsynet kan forlange at se bevis for gennemført uddannelse.