Da arbejdsmiljøuddannelse

NYE KRAV - ARBEJDE MED ASBEST SKAL SKE MED EN AUTORISATION!

14. juni 2024

1. januar 2025 bliver det lovpligtigt at have en autorisation for at arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale. Det betyder, at privatpersoner ikke selv må nedrive asbest i større omfang.

En virksomhed, der ønsker at arbejde med asbest, skal opfylde to grundlæggende krav:   
Krav nr. 1: Virksomheden skal udarbejde et kvalitetsledelsessystem, et egenkontrolsystem, der beskriver, hvordan arbejdet med asbest foregår, og at Arbejdstilsynets regler bliver overholdt.

Krav nr. 2: Der skal være en godkendt fagligt ansvarlig til bl.a. at sikre, at medarbejderne har fået korrekt instruktion til arbejdet med asbest, og at udførelse af arbejdet sker efter reglerne.

For at blive godkendt som fagligt ansvarlig skal man have både den eksisterende 4-dages arbejdsmarkedsuddannelse i arbejdet med nedrivning af asbestholdigt materiale og en ny supplerende arbejdsmarkedsuddannelse. AMU-udbydere forventer at kunne tilbyde kurserne efter sommerferien.

Arbejdstilsynet forventer, at der vil være uafhængige kontrolinstanser klar til at forhåndsgodkende virksomheders kvalitetsledelsessystemer ultimo juli 2024. 

Søg om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen. Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside