Hvad er et tilsynsbesøg?
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. De besøger virksomheder i Danmark med det formål at identificere arbejdsmiljøproblemer og indgå i dialog for at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle. Det er et tilsynsbesøg.
Hvis en virksomhed ikke lever op til gældende regler, vil Arbejdstilsynet reagere med reaktion. Hvilken reaktion der bliver givet, afhænger af de problematikker eller overtrædelse, som er registreret på virksomheden.
Hvilke reaktioner kan Arbejdstilsynet give?
Der er syv forskellige reaktionsmuligheder, som hver har forskellige krav til, hvordan og hvornår virksomheden skal arbejde med problemet.
- Påbud med frist – gives ved et konkret problem
Virksomheden skal arbejde med det pågældende arbejdsmiljøproblem, og finde en permanent løsning inden en angivet frist udløber. - Strakspåbud – der er overtrædelse af arbejdsmiljøloven, som straks skal løses
3 situationer: betydelig fare, overhængende og betydelig fare, samt uden betydelig fare. - Påtale – overtrædelse af arbejdsmiljøloven, uden handlepligt
- Undersøgelsespåbud – en konkret mistanke om, at arbejdsforhold ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Virksomheden skal foretage undersøgelser, udtage prøver eller gennemføre besigtigelser inden for angivet frist.
Der er krav om at bruge en autoriseret rådgiver ved det psykiske arbejdsmiljø. - Aftaleforløb – ved mistanke. Et arbejdsmiljøproblem, hvor det pt. ikke er afdækket, om der er en overtrædelse. Ses ved komplekse sager f.eks. i det psykiske arbejdsmiljø.
- Aftaleforløb – spredning
Et konkret problem, hvor der er mistanke om, at det går igen i flere afdelinger i virksomheden. - Straf
Som straf for at overtræde arbejdsmiljøloven kan der i specifikke tilfælde udstedes en administrativ bøde, og i andre særligt grove tilfælde kan det medføre en politianmeldelse.